Hvis afdøde var medlem af folkekirken er det muligt at vælge en bisættelse eller begravelse fra kirken. Det er oftest den lokale sognekirke der benyttes til højtideligheden, men hvis afdøde var knyttet til en anden kirke af andre årsager, er det selvfølgelig i orden at benytte den til den sidste afsked.
Højtideligheden bestilles som regel af bedemanden, og der tages hensyn til de ønsker de pårørende måtte have omkring valg af sange og så videre.
I Danmark skelner vi mellem bisættelse, som indbefatter kremering og begravelse. I dag er det over 95% der vælger bisættelsen. Den anden mulighed er begravelse, som betyder at afdøde bliver jordfæstet – altså lagt i jorden uden at blive kremeret.
Ved en begravelse skal der koordineres med både præst og graver, da afdøde lægges i jorden umiddelbart efter højtideligheden. Ved en bisættelse bliver afdøde kørt til kremering efter højtideligheden, så derfor skal der ikke koordineres med graver på dagen. Men selvfølgelig skal der laves aftale om nedsættelse af urnen når afdøde er kremeret.
Aftaler om Højtideligheden
Den Fri Bedemand sørger for at lave alle aftaler med præst, kordegn, kirketjener og graver i god tid inden højtideligheden, så du kan være sikker på at alt er i orden.
Når afdøde begraves har man normalt et gravsted i 20 år. Det skal forudbetales, og betyder at stedet bliver fredet på kirkegården. Hvis man ønsker det efter de første 20 år, kan man betale for yderligere fredning af gravstedet.
Når afdøde bisættes, er gravstedet normalt fredet i 10 år, som også forudbetales. Ved urnegravsteder kan man også bede om yderligere fredningstid.
Hvis kisten eller urnen er lavet af materiale, som er længe om at nedbrydes, kan kirken bede om længere fredningstid som udgangspunkt.
Hvis afdøde ikke var medlem af folkekirken kan højtideligheden ikke foregå fra kirken, men skal i stedet afholdes fra kapellet. Fra kapellet kan både bisættes og begraves. Det er ofte bedemanden, som sørger for sange og musik ved en højtidelighed fra kapellet.
