Kistebærer - skal familien klare opgaven selv, eller skal bedemanden?
Ring nu 25 16 22 00

Kistebærer

Jægersborg kirke kistebærer

Hvad er kistebærer?

Kistebærer er en tradition i Danmark. Der skal som regel bruges 6-10 kistebærere til at bære kisten ud af kirken. Det er underordnet om der er tale om en begravelse eller bisættelse, for næsten alle steder skal kisten bæres ud.

Når kisten er kommet ud er der enten mulighed for at sætte den i rustvognen, som kører kisten til krematoriet, eller at fortsætte med at bære den til begravelsesstedet. De fleste familier har mulighed for at stille med deres egne kistebærere, men hvis det ikke er muligt, så hjælper Den Fri Bedemand gerne med at finde kistebærere.

Der er stadig nogle kirkegårde, hvor graveren eller kirketjeneren gerne hjælper som kistebærer, men visse steder tillader lokale regler ikke at de hjælper. Derfor skal det undersøges om familien skal stå for kistebærere selv, eller om de skal findes på anden vis.