Ilægning og påklædning af afdøde
Påklædning af afdøde finder sted når han eller hun har ønsket at bære noget specielt tøj i forbindelse med deres sidste rejse. Hvis dødsfaldet skete på hospitalet eller på et plejehjem kan familien vælge at give den afdøde tøj på. De pårørende kan også få bedemanden til at sørge for påklædning af afdøde. Er dødsfaldet sket i hjemmet er det oftest familien der hjælper med påklædningen. Den Fri Bedemand kan naturligvis også hjælpe med påklædning i hjemmet.
Afdøde kan for eksempel iklædes ligklæder. Ligklæder er traditionelt en hvid bomuldsskjorte til mænd og en hvid bomuldskjole til kvinder. Den Fri Bedemand bruger desuden en pude til afdøde og et specielt lagen til at dække afdøde med i kisten. Dette får afdøde til at fremstå pænere, så alle familiemedlemmer kan se afdøde en sidste gang.
Ud syngning af afdøde
Nogle steder bruger man stadig ud syngning. Uanset hvor dødsfaldet har fundet sted, kan personalet eller de pårørende ønske at få sunget den afdøde ud. Der synges som regel en eller flere salmer ved siden af den seng hvor afdøde ligger. Herefter klædes afdøde på af enten familie eller bedemand, og afdøde lægges i kisten.
Når kistelåget er skruet på, er gravfreden indtruffet, og man åbner derfor stort set aldring kisten efter at gravfreden er indtruffet. I særlige tilfælde kan de pårørende få mulighed for at se afdøde en sidste gang. I de tilfælde lukker man normalt kisten med særlige skruer, som tillader at kisten åbnes en sidste gang i kapellet eller i kirken, inden højtideligheden.
