Pårørende liste | huskeliste for pårørende ved dødsfald
Ring nu 25 16 22 00

Pårørende liste

uvelse kirke pårørendeliste

Pårørendeliste

Som pårørende er der en masse praktiske gøremål du eller familien skal tage jer af efter dødsfaldet. Her er en liste med de områder I blandt andet bør huske at tage jer af i tiden efter dødsfaldet.

Aflevering
Lånte materialer fra bibliotek, onlineforretning, samt overskydende medicin til apoteket.

Afmelding af abonnementer og aftaler
Afmeld hjemmeservice og hjælpemiddelcentral.
Abonnementer: Telefon, avis, licens, kabel eller parabol tv, leje af TV, hvidevarer, computer, smartphones, tablets, afbetalingsordninger, kontokort, bibliotekskort, bogklubber med videre.

Bank
Alle bankkonti i afdødes navn lukkes ved dødsfaldet. Dette gælder også konti der er fælles med efterlevende ægtefælle. Lav en aftale med banken hurtigst muligt for at få styr på PBS – det gælder såvel automatiske betalinger, som dankort, lån med videre.

Boligen
Salg af bolig med hjælp fra ejendomsmægler og advokat, opsigelse af eventuelle lejemål, medlemskab af ejer eller lejer forening og så videre.

Forsikringer
Livsforsikring, ulykkesforsikring, husstandsforsikring, bil forskring – kontakt forsikringsselskabet for at få et overblik.

Kontingenter
Pensionskasse, ATP, fagforening, medlemskaber af klubber og foreninger.

Offentlige myndigheder
Pensionsudbetalinger, tilskud, ydelser. Normalt standser udbetalingerne automatisk når myndighederne får døds anmeldelsen, men der kan være et tidsmæssigt overlap mellem registreringen af dødsfaldet, og udbetalingen, så man kan risikere at der udbetales “for meget”, som så skal tilbagebetales senere.

Skat
Kontakt Told og Skat, da der kan gå lang tid fra dødsfaldet til forskudsregistreringen udsendes og årsopgørelsen udfærdiges. På den måde undgår du økonomiske overraskelser.

Sociale medier
Slet Facebook konto eller Linked IN konto i forbindelse med dødsfaldet.
facebook logo linkedin logo

Hvis du ønsker hjælp til nogle af ovenstående opgaver vil Den Fri Bedemand selvfølgelig gerne bistå med hjælp til dig som pårørende.